Behandlinger og metoder

Behandlingsmetoder/Rehabilitering 
Den pædagogiske tilgang er inspireret af den kognitive metode, der tilstræber at skabe klarhed omkring struktur for den enkelte i hverdagen og støtte sociale kompetencer. Den tilgang indebærer brug af mere systematiske redskaber til problemafklaring og opfølgning for den enkelte med den målsætning at fremme størst mulig individuel autonomi ved at inddrage beboeren i udarbejdelse og opfølgning på handleplan.

Derudover hentes inspiration fra andre tilgange for at sikre individuel afhjælpning af beboerens psykiske forstyrrelser, eksempelvis substitutionsbehandling. Dette kan være lydpuder, akupunktur, NADA-behandling, motion, svømning etc.

Der tilstræbes derfor et personale med dobbeltkompetence, således at de udover faglig baggrund i psykiatri og socialpsykiatri på kvalitativ måde kan tilbyde arbejde med musik, kreative aktiviteter, sport, kostvejledning og motion.

Der satses på en løbende kompetenceudvikling af personalet generelt i forhold til pædagogisk tilgang og brug af handleplaner samt specifikt i forhold til særlige indsatsområder f.eks. kostvejledning.

Behandling betyder “at helbrede nogen eller lindre deres smerter” (Becker-Christensen 2000).

At modtage genoptræning er ikke ensbetydende med en helhedsorienteret, koordineret og sammenhængende proces, der som rehabilitering sigter mod, at borgeren kan udføre sine personlige aktiviteter og deltage i samfundslivet, hvor f.eks. borgerens beslutninger og deltagelse er afgørende, og hvor samarbejdet er ligeværdigt mellem borgere og fagpersoner. Forskellige behandlings- og genoptræningsformer kan indgå i en rehabiliteringsproces.

Rehabilitering – Definition ifølge Hvidbogen
På denne baggrund er følgende definition af rehabilitering formuleret:

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutning og består af en koordineret, sammenhængende og viden baseret indsats.

Vedr. behandling af beboer §107
Omkring behandling af ovenstående skal det bemærkes, at behandling både er samtale, men også medicin, således at det er en kombinationsbehandling, der gør, at den sociale kompetence kan genopbygges, og at social fobi kan reduceres. Ligeledes vil samtale medføre, at der er tryghed, både indvendigt hos borgeren, men også i personalegruppen.
Denne tryghed medfører, at borgerne kan udvikle kompetencer mht. almindelige færdigheder og gøremål.
Der er i behandlingen af borgerne nævnt samtale. Samtalebehandling er noget alle mennesker, ansatte, besøgende og undertegnede, skal kunne give på en sådan måde, at de borgere, der bor på institutionen, vil kunne genopleve et socialt velvære i forhold til andre mennesker.

Husets psykiater Tomas Toft, Speciallæge i Psykiatri.

Socialpædagogisk behandlingstilbud i døgnregi

HUSETs arbejde er baseret på følgende forløb for beboere:
A. Start for ny beboer (se tillige beskrivelse af indslusningsprocessen).
B. Målsætning beskrives:

HUSET følger op på medfølgende handleplan fra kommunen.
HUSET udarbejder en pædagogisk handleplan.
C. Metoder til at nå målsætning beskrives.
D. Efter ½ år evalueres mål og metoder.
E. Nye mål og metoder beskrives.
F. Fremover halvårlige evalueringer af mål og metode som grundlag for evt. nye mål og metoder.
G. Årlige statusmøder med kommune og relevante samarbejdsparter.

HUSET fremlægger beskrivelse af/status for udviklingsforløb til drøftelse.

Ad. A – HUSETs metoder i startfasen
Motiverende samtaler
Her afdækkes ønsker og behov generelt.
Fokuserende samtaler.
Her afdækkes ønsker og behov specifikt.
Samtalernes form og indhold skal sikre, at beboer oplever ejerskab for efterfølgende aftaler.

Ad. B – Målsætning
Ovenstående samtaler skaber grundlag for, at personale og beboer kan:

Arbejde efter den af kommunen opstillede handleplan.
Opstille mål for den pædagogiske handleplan.

Eksempelvis
Almindelige daglige livsfunktioner (ADL), såsom…
At holde orden i sin bolig.
At klare personlig hygiejne.
At klare personlige indkøb og kunne færdes i byen på egen hånd.
At deltage i planlægning af praktik, undervisning, arbejde osv.

Ad. C – Metodevalg
Med udgangspunkt i den kommunale handleplan og målsætning i den pædagogiske handleplan udarbejder personale og beboer en liste over metodevalg – med hensyntagen til beboers ressourcer.

Eksempelvis
Guidning fra personalet til opnåelse af forbedret funktionsniveau.
Faglig støtte til nyindlæring og genindlæring af skolefærdigheder.
HUSETs metodevalg er overordnet baseret på den kognitive tilgang, hvilket betyder, at vi med beboers erkendelse af egen situation og evt. vanskeligheder som udgangspunkt arbejder med beboers evner til, ved tænkningens hjælp, at opnå en mere hensigtsmæssig personlig- og social adfærd.

Ad. D – Hvert halve år evalueres mål og metoder
Er der overensstemmelse mellem de beskrevne mål og metoder samt beboers virkelighed, eller skal der ske justeringer?

Ad. E – Nye mål og metoder
Hvis der er basis for justeringer af gamle mål eller formulering af nye mål, aftales og beskrives disse.

Ad. F – Halvårlige evalueringer
Ovenstående procedurer (ad. D og ad. E) gennemføres fremover hvert halve år.

Ad. G – Årlige statusmøder med kommune
Udviklingsforløbet i det forgangne år beskrives af HUSET til drøftelse.
Ønske/behov for nye initiativer fra beboer, HUSET eller kommune formuleres og drøftes.
Beslutninger formuleres skriftligt.

Jfr. §85: Bostøtte/hjemmevejledning

Socialpædagogisk Bistand – Husets nye tilbud udover bodelen.

Målgruppen for indsats i Huset – Socialpsykiatrisk botilbud.

Socialpædagogisk Bistand – Funktionen ud af Huset tager udgangspunkt i dagtimerne.

Borgeren med sindslidelse:
Borger med sindslidelse, der ikke gør brug af de eksisterende tilbud i deres kommune, fordi deres symptomer forhindrer dem i at tage del af deres eget sociale liv i hverdagen.

Borgeren:
Borgeren karakteriseres generelt ved at være sky i kontakten med andre mennesker samt har mangelfuld sygdomserkendelse. Borgeren kan ofte isolere sig og uden socialt, familie eller et netværk. Vedkommende kan have kognitive forstyrrelser, såsom hukommelse og opmærksomhedsforstyrrelse, således at der kan dannes basis for alvorligt socialt handicap, hvilket for nogen brugere kan resultere i, at de trækker sig tilbage og isolerer sig i eget hjem.

Huset kan hjælpe til udvikling af færdigheder.
Huset kan yde hjælp til udvikling af borgerens færdigheder. Det vil sige til den sindslidende, som har brug for støtte i sin hverdag og søger at få denne til at fungere.

Husets formål er, at borgeren yderligere selvstændiggøres og udvikler sine personlige færdigheder. Borgeren vil opnå en større livsglæde og mere livsudfoldelse.

Formålet er at opnå sociale kontakter og bryde borgerens isolation. Socialpædagogisk Bistand skal hjælpe borgeren til at kunne gøre brug af kommunens og dels af Husets tilbud.
Støtten skal selvfølgelig gives ud fra borgerens ønske og behov.

At arbejde med Socialpædagogisk Bistand til sindslidende borgere i eget hjem kan omfatte opsøgende arbejde, såsom at etablere og vedligeholde kontakten og støtten til de praktiske ting og til udadvendte aktiviteter, hvor der er mulighed for at leve en tilværelse så tæt på det normale som muligt. F.eks. kan det være etablering i eget hjem/bolig.

Opgaven bliver udført af personale med en pleje-/psykiatrisk- og omsorgsfaglig uddannelse.

Socialpædagogisk Bistand
Arbejde med Socialpædagogisk Bistand til borger med sindslidelse i eget hjem kan omfatte opsøgende arbejde.

Støtte- og kontaktpersonen kan være med til at etablere et netværk:

• Kan hjælpe borgeren med at overholde aftaler.
• Kan hjælpe borgeren med vejledning/kontakt til egen læge.
• Kan hjælpe borgeren med vejledning/kontakt til sygehus.
• Kan hjælpe med vejledning til ens sagsbehandler.
• Kan hjælpe borgeren til at tage sin medicin.
• Kan hjælpe borgeren med at planlægge aktivitet.
• Kan hjælpe borgeren at få vasket tøj/planlægning/Huset.
• Kan hjælpe borgeren med indkøb til dagligdagen.
• Kan hjælpe borgeren med at læse post.
• Kan hjælpe borgeren med samtaler, som kan foregå i Huset.
• Kan hjælpe borgeren med undervisning, som er i Huset.
• Kan hjælpe borgeren med at komme i kontakt med andre mennesker.
• Kan hjælpe borgeren med at søge arbejde (hvis borgeren ønsker det).

Socialpædagogisk Bistand skal give mulighed for at indgå i et fagligt fællesskab, både på et formelt plan i form af gensidigt og internt supervision, og på et mere uformelt plan i fællesskabet/dagligdagen.

Det må være en forudsætning for den Socialpædagogiske Bistand, at de har en referenceramme, som kan yde en kvalificeret indsats.

Støtten er forebyggende og selvfølgelig frivillig støtte, som gives som hjælp til selvhjælp, både til de praktiske ting og personlige planer. Støtten højner det psykiske/fysiske og det sociale funktionsniveau.

Vi har fokus på motion, da det er beviseligt, at motion er godt for psyken!

Motion indeholder det hele: Sejre og nederlag, medspiller og modstandere, fællesskab og individualisme, mulighed for et socialt fællesskab med motion som ens omdrejningspunkt.

Motion er supplement til den etablerede behandling inden for psykiatrien både før og efter.

Den giver én overskud i hverdagen og mulighed for at blive kørt træt rent fysisk, så de svære tanker ikke får så meget plads.

Gode grunde til at motionere for sindslidende:

Fysisk:

• Mulighed for at tabe sig.
• Forbedring af kondition og fysisk formåen.
• Mindske risiko for livssygdom (sukkersyge, hjerte/karsygdomme m.m.)
• Naturlig træthedsfølelse og dermed en mere naturlig søvn.
• Mindsker ens medicinforbrug i takt med øget aktivitetsniveau.

Hvad er NADA?

NADA står for National Acupuncture Detoxification Assosiation.

NADA-øreakupunktur har virkning på alle slags misbrug og i alle misbrugets faser.

NADA-øreakupunktur har indvirkning på bl.a.:

• Abstinenser
• Aggressioner
• Angst
• Akut krise
• Fysisk uro
• Fremmer recovery (genopbygning)
• Forebygger recidiv (tilbagefald)
• Mentaltilstand
• Søvnløshed
• Stoftrang
• Stress

Hele personalegruppen er uddannet i NADA-behandling.

NADA tilbydes i tidsrummet mandag – onsdag – fredag fra kl. 16.00 – 18.00, eller efter særligt behov.