Brugernes indflydelse
Hvordan sikres beboers ret til at have indflydelse på egen livssituation? Her tænkes på områder som kost, vægt, økonomi, rengøring/vask, personlig hygiejne, bordskik, rygning, indkøb af tøj, besøg osv.
- Hvordan skal/kan beboer bidrage?
- Hvordan skal Husets personale bidrage?
- Hvordan skal/kan pårørende bidrage?
Beboer bidrager…
- Ved at indgå i et samarbejde med kontaktperson og øvrigt personale.
- Ved at deltage i husmøder, fællesdage og andre arrangementer.
Beboerne er med til at udarbejde deres egne mål og delmål således, at de får ejerskab til dem.
Personalet bidrager…
- Ved at tage udgangspunkt i beboers ønsker og behov.
- Ved at arbejde for løsninger, der er tilpasset beboers livssituation.
- Ved at arbejde for løsninger i samarbejde med beboer.
- Ved at give plads for beboer og give mulighed for at vælge til og fra i hverdagen.
- Ved at rådgive og vejlede beboer, når det ønskes, eller når der ses et behov for det.
Pårørende bidrager (i det omfang, beboer accepterer)…
- Ved at samarbejde med Huset, når borger og personale ønsker det.
Pårørende
Huset Trappebæksvej har som et af målene et ønske om et godt og gensidigt samarbejde med pårørende. Pårørende er velkomne til at rette henvendelse til Husets personale for at få information, råd og vejledning.
Der kan også i denne kontakt være brug/behov for undervisning i, hvad det vil sige at være psykisk syg og på den måde blive bedre til at kunne forstå/ acceptere den syge som familie eller ven.
En forudsætning for, at Husets personale må udtale sig, er, at der foreligger en underskrevet samtykkeerklæring fra beboeren i Huset.
Husets personale opfordrer til ikke at være tilbageholdende: Vi ved og har forståelse for, at information for pårørende er vigtigt. Vi kan også bede Husets speciallæge i psykiatri om hjælp og rådgivning.
Huset har tradition for mindst en gang årligt, at pårørende inviteres til arrangement i Huset af social karakter. Her er god mulighed for at hilse på andre pårørende samt personale.
Pårørende inviteres til det årlige statusmøde med den kommunale sagsbehandler samt kontaktperson og evt. repræsentant fra beskæftigelsessted, f.eks. dagcenter eller lignende.
Det er vores ønske, at pårørende føler sig opdateret samt tilfredse med den behandling og udvikling, der foregår i Huset, og det er også vigtigt for Husets personale at være i god dialog med de pårørende. Denne dialog er betinget af, at borgeren giver sin tilladelse og samtykkeerklæring.
Der kan rettes kontakt til andre pårørende, f.eks. Pårørendegruppen, der er godt kendt med Huset, og her kan man lytte og spørge ind til deres erfaring. Der er henvist til telefonnumre nedenfor.
Vi betragter pårørende som ressourcepersoner, og derfor er det meget vigtigt for os med et godt og konstruktivt samarbejde.
Repræsentanter for Pårørendegruppen:
Ebbe Frederiksen
Tlf.: 62 21 94 11
Mobil: 27 61 01 15
Gert Petersen
Tlf.: 57 61 60 95
Whistleblower-telefon
Pr. 1. januar 2014 varetages tilsynsfunktionen af Socialtilsyn Syd.
Faaborg-Midtfyn Kommune
Lindevej 5A, bygning 6 & 7
5750 Ringe
Telefon: 72 53 19 00
Whistleblower-telefon: 72 53 19 99