Målgruppen

Vores målgruppe er borgere med psykisk sårbarhed, der ikke er i et aktivt misbrug, som har behov for et kortere eller længerevarende rehabiliteringsforløb med fokus på at blive i stand til selvstændigt at forvalte eget liv.

Boplacering kan ske jf. servicelovens §107 med mulighed for udslusning til egen bolig med støtte jf. §85 og som en boplacering jf. servicelovens §108.

Fokusområdet
Vi arbejder ud fra den anerkendende tilgang. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og udviklingspotentialer.

Vi har hele tiden fokus på livshistorie: Hvad og hvor kommer de fra? Hvilken kultur? Hvilken indflydelse har det på hverdagen?

Det er yderst vigtigt, at borgeren får støtte til selv at kunne definere, hvad det gode liv er. Håb og drømme skal dyrkes for at kunne gro.

Vi møder borgeren ligeværdigt og ikke som en sag. Vi har altid fokus på støtte til selvhjælp.

Indsatsområder
Indsatsen gives ud fra kommunens bestillingsopgave, og en handleplan bliver udarbejdet imellem den unge og den tilknyttede kontaktperson.

Huset bruger smartmodellen, da den tager udgangspunkt i håbet og at intet er umuligt, indtil andet er bevist.

  • Der lægges stor vægt på støtte til, at den unge får planlagt en hverdag, der er så struktureret som overhovedet muligt. Struktur giver som bekendt en større overskuelighed, og overskuelighed giver mulighed for at nå tættere på de mål, som den unge har.
  • Den unge udfylder et ADL-skema som hjælp til at få afdækket det fysiske og psykiske funktionsniveau.
  • Bo-træning.
  • Koordinering, hvor forskellige aktører kommer i spil, f.eks. jobcenter, uddannelsesvejledere, fritidsinteresser samt det lokale STU.
  • Træning i borgerpligter.
  • Hjælpe med værktøjer til, at den unge skaber og fastholder gode relationer. Træning i sociale sammenhænge. Være opmærksom på vigtigheden af et solidt netværk.
  • Undervisningsforløb i f.eks. brug af computer, NemID, medicinhåndtering og motion.
  • Der tilbydes forskellige gruppesammenhænge i Huset, f.eks. dialoggruppe, motion, kreativgruppe, rejsegruppe, madgruppe og NADA.

Vores målgruppe er borgere i alderen 18–80 år med symptomerne på...

Ledige pladser

Der er pt. ingen ledige pladser.

Interesserede er dog velkomne til at rette henvendelse til Huset om et evt. besøg eller fået besvaret spørgsmål til Huset.